Ønsker du at modtage relevante tilbud og informationer omkring Myelina via e-mail og sms?
Udfyld nedenstående, så bliver du kontaktet ved afbud eller ledige tider
Når vi mærker indre pres, tankemylder eller uro, er det ikke et tegn på, at vi er svage eller “ikke kan finde ud af det”. Det er et tegn på, at vores tanker i det øjeblik skaber en oplevelse, der føles tung. Vores oplevelse kommer indefra – ikke udefra. Og når vi opdager det, får vi mulighed for at se vores situation med helt nye øjne. Det betyder ikke, at du skal tænke positivt. Det betyder, at du kan begynde at forstå, *hvordan* dine tanker former din oplevelse – og hvordan du kan skabe et perspektiv, der faktisk støtter dig i din hverdag. Hos Myelina får du et fortroligt rum, hvor du kan undersøge dine indre “sandheder” og opdage, hvilke af dem der stadig tjener dig – og hvilke der bare har fået lov at stå uimodsagt i årevis. Det kan føles lidt som at have troet hele livet, at æbler er pæreformede. Når du pludselig ser en pære, giver det hele mening på en ny måde. Ikke fordi du har gjort noget forkert – men fordi du har fået et nyt perspektiv. Det er præcis sådan et skift, der kan lette presset, skabe ro og give dig mere fleksibilitet i hverdagen. Jeg arbejder med mennesker, der fungerer udadtil, men indadtil mærker: - indre pres - selvkritik - impostersyndrom - uro eller tankemylder - en følelse af at skulle kunne mere, end de har energi til Vi arbejder ikke med skyld, fejl eller diagnoser. Vi arbejder med **perspektiv, mønstre og mentale konstruktioner**, så du kan designe de oplevelser, der faktisk støtter dig – både privat og professionelt. Du behøver ikke vente, til det hele vælter. Du må gerne komme, når du bare kan mærke, at noget ikke føles let længere. Hvis du er nysgerrig på, hvordan et perspektivskifte kan skabe mere ro og overskud i dit liv, så er du velkommen til at booke en gratis 15 minutters samtale.